søndag den 28. august 2011

Liberalismens fallit

22 år efter sovjetkommunismens fallit oplever vi nu den økonomiske liberalismes fallit – dog uden at det politiske liv tør tage notits af det. Opskrifter i stil med dem fra Liberal Alliance – som selv lever af pengegaver fra de rigeste – er stadig dem, som også de socialliberale i grund og bund ser som den eneste vej ud af krisen, samtidig med, at ingen er i stand til at se, at vækst som grundidé – altså vækst uden retning eller mening ikke alene økonomisk men også økologisk er en umulighed på vores klode med begrænsede ressourcer.
Bankerne lever med og af statsstøtte mens deres ejere til stadighed kræver mindre stat og flere penge til sig selv.
Politiske partier som de Konservative og de Radikale mener formodentligt, at deres idé med samarbejde hen over midten må være vejen frem. Men begge partier står 100 % på et liberalistisk grundlag når det gælder den økonomiske politik.
Så længe vores politik skal have det grundparadigme, at pengene ”lever deres eget liv” og omtanke og styring af, hvad der skal fremmes og hvad der skal hæmmes i fremtiden (med anden bagtanke end pengeafkast) anses for ”kommunisme”, overlader vi os og vores fremtid til den globale, frie konkurrence om at være hurtigst voksende og mest produktiv – uden hensyn til, hvor produkterne i sidste ende skal købes eller om de overhovedet er gavnlige – og fuldstændig uden hensyn til, hvor ressourcerne (”råvarerne”) til dette kapløb skal komme fra.
Verden er i krise – vejen ind i den var uhæmmet liberalisme og tiltagende social uretfærdighed. Vejen ud af den fører  i k k e  ad samme spor!

torsdag den 11. august 2011

skatteminister Peter Christensen vs. realiteten

 "Det er for tidligt at sige, om det her (finanskrise 2, PB) er et bump på vejen eller et økonomisk tilbageslag. Vi skal have is i maven og se tiden an." siger skatteminister Peter Christensen til Berlingske Tidene d. 11-08-2011. De fleste økonomer kan erkende en økonomisk katastrofe når den e r indtruffet - det gælder dog ikke vores skatteminister!

onsdag den 10. august 2011

Pandoras æske


Update:
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er Finanstilsynet i gang med en større kulegravning af forløbet omkring den skandaleombruste Pandora-emission.
Meget tyder på, at Finanstilsynets politianmeldelse af Nordea for i aktieanalyser ikke at have oplyst fyldestgørende om bankens indirekte ejerandel i Pandora - og dermed en oplagt interessekonflikt - kun er toppen af isbjerget i en større anlagt undersøgelse af hele Pandora-emissionen.
Blandt andet om hvorvidt prospektets regnskabsoplysninger var retvisende, og om Pandora-ledelsens viden om salgsudviklingen fra opjustering af årsforventningen den 18. april 2011, bekræftelse i halvårsregnskabet af årsforventningen den 19. maj 2011 til nedjusteringen den 2. august 2011.
Spørgsmålet er naturligvis om nedjusteringen kom i tide, og om ledelsens viden ved opjusteringen.

Pandora, (af pan-, se pan(to)-, og gr. doron 'gave'), i græsk mytologi g.m. Epimetheus. For at straffe menneskene (dvs. mændene), der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer, lod Zeus guderne skabe den første kvinde, et dårende dejligt væsen, som Hermes "indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner". Hun fik navnet Pandora, fordi gaven kom fra alle guder, og med sig fik hun en krukke, ofte kaldet Pandoras æske, som under ingen omstændigheder måtte åbnes. Hun blev gift med den godtroende Epimetheus. Da hun trodsede forbuddet og åbnede krukken, fløj alverdens ulykker ud i verden, og kun håbet blev tilbage i krukken. Myten er fortalt hos digteren Hesiod.
Pandora-direktør blev forgyldt. (Berlingske Business  10-08-11 side 9/Ritzau)
Mens investorerne spejder efter de milliarder af kroner, der forsvandt på Pandoras Børsderoute i sidste uge, kan den 45-årige fyrede direktør Mikkel Vendelin Olesen se frem til en god og tryg pension. I sind knap treårige karriere som topchef i smykkekoncernen nåede han således at score omkring 100 millioner kroner, viser JyllandsPostens gennemgang af Pandoras børsmeddelelser.