fredag den 7. september 2018

Tyskland tilbyder sig som en casestudie af Europas politiske landskab


Horst Seehofer (CSU) og Alexander Gauland (AfD)

Står valget i Europa mellem højrefløj og ekstrem højrefløj?
Tyskland tilbyder sig som en casestudie af Europas politiske landskab - opdelt mellem højre og populistiske højre. Selvom det ret højredrejede Alternative für Deutschland (AfD) er en newcommer i det tyske parlament (det blev det tredjestørste parti ved det seneste valg med 12,6 procent af stemmerne), har partiet allerede en betydelig indflydelse på regeringens politik, meget som Nigel Farages UK Independence Party havde i Storbritannien i løbet af David Camerons år som premierminister. Horst Seehofer, lederen af ​​Merkels søsterparti, den Bayern-baserede Christlich Sociale Union (CSU), er blevet minister for indre anliggender, bygeri og Heimat - der betyder "hjemstavn", som han selv tilføjede til ministeriets navn! Han forsøger at efterligne AfD for at undgå at miste stemmer til dem. AfDs stærke fremgang i Bayern underminerede CSUs tidligere hegemoniske position, hvilket tvang Seehofer til at træde tilbage fra sin stilling som Bayerns ministerpræsident. Nu forsøger Seehofer at genopbygge sin indflydelse ved at overtage populismens sprog og politik.
Efter de populistiske modeller forsøger Seehofer konstant at skelne mellem sig selv og sin chef Merkel. Før Merkel (igen) skulle aflægge ed som kansler, tog Seehofer afsted for at besøge den russiske præsident Vladimir Putin, lige som Merkel skulle mødes med den amerikanske præsident Donald Trump. Seehofer er ligesom de fleste andre højredrejede politikere i Vesteuropa kritiker af sanktionerne mod Rusland som følge af dens invasion af Ukraine. Dagen efter, at den nye regering trådte til, meddelte Seehofer i tabloidbladet Bild at "Islam hører ikke til i Tyskland". Da premierminister Viktor Orban blev genvalgt i Ungarn, lykønskede Seehofer og CSU Orban med glæde og kaldte ham "vores ven "og kaldte hans politik "civil konservatisme. "
Det er værd at bemærke, at denne "civile konservatisme" udgør en slags oligarkisk styre ledet af en elite bestående af Orbans venner og familie, som har angrebet uafhængige medier, domstole og kulturinstitutioner og har undergravet uafhængige ikke-statslige organisationer. I løbet af valget tyede Orban til en antisemitisk kampagne rettet mod George Soros og har nu tvunget Soros organisationer til at lukke deres aktiviteter i Ungarn, ligesom Putin gjorde det i Rusland.
CSU står over for lokale valg i Bayern til oktober, og partiet bruger valgkampen til at udlodde, i hvilket omfang det kan bruge populisme fra populisterne som et middel til at genopbygge sin egen styrke.
Og til venstre?
Ideologisk er SPD effektivt vingeskudt via ”tvangsægteskabet” med Merkels CDU og finder sig nu stående på sidelinjen i en konkurrence mellem CDU / CSU og AfD.
se også:

AfD overvejer dansk model