onsdag den 27. maj 2015

STORE LARS FRA SCHWEIZ BAKKER OP OM LIBERAL ALLIANCE

STORE LARS FRA SCHWEIZ BAKKER OP OM LIBERAL ALLIANCE



Han har sparet så meget i skat ved at bosætte sig i Schweiz at han råd til sit eget (danske) parti

Lars Seier Christensen.
Hvem er han egentlig?
Han er klassisk-sproglig student og stiftede sammen med Fournais i 1992 fondsmæglerselskabet Midas, der senere blev til online-banken Saxo Bank. I 2001 fik den status som en officiel europæisk bank. I 2008 ejede Lars Seier Christensen og Kim Fournais 62 pct. af aktieposten i Saxo Bank, der da havde en værdi på op mod 13 mia. kr. I 2005 solgte stifterne 25 pct. af Saxo Bank til kapitalfonden General Atlantic for 729 mio. kr.
Lars Seier Christensen er en markant libertariansk debattør i dansk politik. Saxo Bank og dets ledelse har således forbindelse til både partiet Liberal Alliance, cykelholdet Pro Cycling Team Tinkoff Saxo, netavisen 180grader samt den liberale tænketank CEPOS og dets universitet.

Det man i dag med sikkerhed ved om ham er, at han ikke har lyst til at bo i Danmark, og at han gerne vil betale folk for at fremføre ultraliberale synspunkter i Folketinget og i den politiske debat i øvrigt

parti på pengedoping
Liberal Alliances langt klækkeligste støttebidrag kommer fra Saxo Bank, der hver dag omsætter for 100 milliarder, især i spekulativt køb og salg af valuta.
Direkte rettet til Saxo Bank erklærede LA-partileder Anders Samuelsen:
»En tillidserklæring fra folk som jer er uvurderlig.«
Samuelsen sagde også om forholdet mellem sit parti og Saxo Bank:
»Vi lytter til hinanden.«

Farvel til Skattefar
I juni 2010 kunne Berlingske Business røbe, at Seier Christensen og hans familie »i dybeste stilhed havde forberedt en flytning til Zürich-området i Schweiz«. Samme måned tog han bolig i skattelyet.
Han begrundede sin landflygtighed således: »Vi er bekymrede for, hvor Danmark er på vej hen – både økonomisk og politisk.«
Nu skulle man jo tro, At Liberal Alliances øgede tilslutning ville dæmpe bankdirektør Seier Christensens bekymring for fædrelandets retning, og at Seier ville vende hjem og satse på endnu mere afkast af fortsatte investeringer i Samuelsen. Men nej, Seier sætter åbenbart grænser for de risici, han er villig til at løbe.
Da Lars Sejer Christensen var på ferie i Danmark juli 2014, indlogeret på Hotel d’Angleterre, vurderede han, hvordan borgerligheden havde det i Danmark anno 2014 - inden han stak til søs med venner fra tiden i gymnasiet og Konservativ Ungdom.

”Lige nu kører det bare i den gale retning”

”Vi lever i en verden, der er meget ufri. Der er utrolig meget indblanding i økonomiske forhold: Hvordan du driver din virksomhed, hvad du kan mene, hvilken religion du må have, og hvor du må komme fra. Frihed i traditionel forstand eksisterer ikke længere,” sagde Lars Seier Christensen.


(kilder: Dagbladet Information og Wikipedia)