lørdag den 19. marts 2016

Education and/or manipulation



Education and/or manipulation
Physical punishment of children is fortunately no longer allowed1 in Denmark which in general certainly has contributed to reduce violence in the ordinary family, since the relationship between generations to a great extent is influenced by internal family "tradition" which very often can only be broken by massive external influences, in this case the law.

But which means of influence/motivation are adequate in the upbringing of children?
Most immediately likeable seems the nudge approach to behavior change.
The nudge concept comes from the book “Nudge: Improving Decisions about health, wealth and happiness” from 2008.
Nudging is about behavior changing initiatives that work without depriving people their options and work without additional stimulus control, which makes the approach particularly attractive. The starting point is the long list of cognitive biases that modern behavioral research (behavioral economics and cognitive psychology) has uncovered and in daily life often results in behavior systematically differing from our good and well-founded intentions.
But there are already here two hurdles if nudging is used in relation to children.
Firstly, children often do NOT have those good intentions that we like to acclaim as a part of our “human nature".
And therefore parents usually make sure, that their kids “right” choice is/seems more attractive than the "wrong" choice.
Secondly, we are hence moving into a border area where positive motivation borders or IS manipulation, where the more experienced “nugdes” the less experienced to do right that what mother or father wants, by letting a decision in accordance with the parents' wishes look like a decision to the child's own benefit.
It causes beyond the moral dilemma also the additional problem that the child is not brought up to do anything that it does not consider to be attractive - that is what we call “duty”.

Beside nudging/positive motivation/manipulation upbringing children within the legal framework includes other more massive "threats": everything from denial of attention to the refusal of love and closeness, confinement to a certain extent, and probably a lot more that I just can't remember here.

Those families avoiding direct threats are probably the ones with the most gifted manipulative parents who will have the greatest success in upbringing without psychological "violence".
Such these parents raise manipulation experts, who will then make their successful way through life.
Manipulative skills bordering psychopathology are what makes appreciated leaders - but are those the kind of people we want as our beloved ones?
I do not know and have no good solution, and certainly do NOT want to restore punishment as the main element in upbringing - but what do we aim at??
The skilful manipulators will not see any problem here - but that's probably also part of the problem ...



1The last right to use corporal punishment disappeared in 1985 with the introduction of a provision in the Authority Act on the child's right to include protection against physical violence; clarified the 1997 Act on custody and access, which forbids parents to expose their children to corporal punishment or other degrading treatment.


Posted by Philipp Blau pm. 18:29

fredag den 18. marts 2016

Opdragelse og/eller manipulation



Opdragelse og/eller manipulation
Fysisk afstraffelse af børn er heldigvis ikke længere tilladt1 hertillands og det har sikkert bidraget til, at volden i den almindelige familie alt andet lige er stærkt reduceret, da forholdet mellem generationerne jo i høj grad præges af familieinterne ”traditioner” som nogen gang kun kan brydes via massiv ekstern påvirkning, i det her tilfælde loven.
Men hvordan påvirkes/motiveres børn SÅ i opdragelsen?
Umiddelbart mest sympatisk virker jo nudge-tilgangen til adfærdsforandring.
Begrebet nudge stammer fra bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness fra 2008.
Nudging handler om adfærdsforandrende initiativer, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særligt attraktiv. Udgangspunktet er den lange liste af kognitive bias, som moderne adfærdsforskning (adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi) har afdækket, og som i dagligdagen medfører, at vores adfærd ofte systematisk afviger fra vores gode og velbegrundede intentioner.
Men der er allerede her 2 hurdler, hvis nudging anvendes i forhold til børn.
For det første vil børn ofte IKKE på forhånd have de gode intentioner som vi gerne så hos mennesket som en del af dets ”natur”.
Og så skal forældre altid sørge for, at det af dem ønskede valg er/forekommer mere tillokkende end det ”forkerte” valg.
For det andet bevæger vi os så over i et grænseområde, hvor positiv motivation grænser til eller ER manipulation, hvor den mere erfarne får den mindre erfarne til at gøre det, som mor eller far vil, ved at få det til at se sådan ud, at en beslutning i overensstemmelse med forældrenes ønske er til barnets egen fordel.
Det medfører ud over et moralsk dilemma også det yderligere problem, at barnet slet ikke opdrages til at skulle gøre noget, som det ikke anser for at være tillokkende – altså det som vi kalder pligt (den ”sure”).

Ved siden af nudging/positiv motivation/manipulation rummer børneopdragelse indenfor lovens rammer andre mere håndfæste ”trusler” af psykisk art: alt fra unddragelse af opmærksomhed til unddragelse af kærlighed og nærhed, indespærring i et vist omfang og vel en del mere, som jeg ikke lige kommer i tanke om her.

De familier hvor de direkte trusler undgås er vel dem med de manipulatorisk mest begavede forældre som vil have størst succes med opdragelse uden psykisk ”vold”.
Disse forældre opdrager således manipulations-eksperter, som så vil gå deres succesfulde vej gennem livet.
Manipulatoriske evner grænsende til det psykopatiske er jo det som er værdsat hos ledere - men er det den slags mennesker vi vil have som vores nærmeste?
Jeg ved det ikke og har ingen gode bud, og vil da slet ikke genindføre afstraffelse som hovedelement i opdragelsen – men hvad vil/kan vi??
De dygtigste manipulatorer vil slet ikke se noget problem her – men det er vel også en del af problemet...




1Den sidste ret til at anvende korporlig afstraffelse forsvandt i 1985 med indførelse af en bestemmelse i Myndighedsloven om barnets ret til bl.a. beskyttelse mod fysisk vold; tydeliggjort 1997 med Lov om forældremyndighed og samvær, som forbyder forældre at udsætte deres børn for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.