USA,
Israel og Australien vil som flere EU-lande slet ikke være med i
FN'S MIGRATIONSERKLÆRING .
I
Tyskland har den resulteret i splid blandt regeringspartierne. I
Belgien truer den regeringen på livet.
Og
herhjemme har Dansk Folkepartis modstand tvunget regeringen til at
vende sig til Socialdemokratiet for at sikre rygdækning.
Men
hvorfor vil den danske regering (i det mindste statsministeren) så
gerne være med?
a.
Danmark har udenrigspolitisk traditionelt altid bakket op om FN
b.
Den Danske regering vil når det gælder Danmarks internationale
image nødigt havne i samme gryde som Ungarn, Polen, Østrig og USA
under Trump.
Men
hvad går FN's migrationserklæring egentlig ud på, og hvorfor er
den så kontroversiel? Få overblikket her.
HVAD
ER FN'S MIGRATIONSERKLÆRING?
Erklæringen
kaldes også Marrakech 2, men dens fulde navn er "Global Compact
for Safe, Orderly and Regular Migration". Den kan
læses her.
Den
skal ikke forveksles med den
såkaldte Marrakech-erklæring, som er en ikke-relateret aftale
fra maj mellem EU og en stribe nord- og vestafrikanske lande
Den
udspringer af FN-møde i New York i 2016 i kølvandet på
flygtningekrisen i årene forinden, hvor fortællinger om migranter
som druknede, oversvømmede EU-landenes modtagecentre og vandrede på
danske motorveje dominerede nyhedsbilledet
Men
imens flygtninge har deres egen FN-organisation og -traktat,
mangler der et internationalt grundlag for at sikre at migration
foregår under ordnede forhold.
-
Migration understøtter økonomisk vækst, begrænser ulighed og
forbinder på tværs. Men den er også kilde til politiske spændinger
og menneskelige tragedier, lød
det fra FN's generalsekretær, António Guterres, tidligere på
året.
-
Flertallet af migranter lever og arbejder lovligt. Men en desperat
minoritet sætter deres liv på spil for at komme ind i lande, hvor
de udsættes for mistanke og misbrug, sagde han.
I
bund og grund er der tale om en hensigtserklæring, som via 23
målsætninger skal hjælpe verdens nationer med at samarbejde bedre
om migration.
-
Man vil skabe en international enighed om at der her er en
problematik, som ikke kan løses nationalt. Det er et globalt problem
som skal løses ved at arbejde sammen, forklarer seniorforsker i
migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Hans
Lucht.
HVORNÅR
SKAL DEN UNDERSKRIVES?
Det
er et trickspørgsmål, for erklæringen skal slet ikke underskrives
af deltagerlandene. I stedet vedtages den ved såkaldt akklamation
på en
FN-konference i Marrakech i Marokko på mandag og tirsdag.
Det
vil i praksis sige, at erklæringen står ved magt med mindre et af
deltagerlandene kræver en afstemning. Sker det, skal den vedtages
ved to tredjedeles flertal. Formelt vedtages erklæringen først i FN
i New York senere på måneden.
-
Herefter er den trådt i kraft, og kan fungere som en slags
rettesnor, hvorfra landene kan tage elementer, som de kan gøre til
politikforslag og love, siger Hans Lucht.
