Matriarkat med powershopping

Læsning er ikke det, som i dag præger mandekønnet - og det tror pokker; endnu for bare et halvt århundrede siden blev mænd af meget tvivlsomme ydre fortrin (se billedmateriale forneden) feteret af kvinder på grund af deres intellekt. Og bevares, deres intellekt hindrede dem ingenlunde, at opføre sig ganske primitivt, når det kom til at udnytte "deres" kvinder.    I dag er nørder latterlige typer, som – hvis de er heldige – ved hjælp af snilde kan blive rige, og ad den vej finde genvej til et helt andet segment af kvindekønnet  end deres intellektuelle (for)fædre.
   I modsætning til de unge mænd er tidens unge kvinder ganske anderledes bogmindede; det gælder ikke blot stor konsum af femikrimier men for mange pigers vedkommende også skolebøgerne, og siden litteratur såvel som faglitteratur i den videregående uddannelse, deres videre liv og i karrieren.
   Har man engang læst sig til læsefærdigheder, som sætter mennesket i stand til at "opleve" det læste - i stedet for at stave sig igennem rækker af bogstaver, bliver mange (i hvert fald væsentlig flere piger end drenge) til læseheste eller bogorme eller …  i hvert fald passionerede læsere.
   Hvad kommer der så ud af det? Ofte dannelse, indsigt og klogskab, som igen på sigt vil bane vejen til indflydelse og magt  for mange.
   Bevares, systemet har en vis enerti, som til stadighed forfordeler kvindekønnet som helhed. Den økonomiske krise vil dog i denne omgang ikke som tidligere drive kvinderne tilbage til kødgryderne for at gøre plads til mændene – den slags arbejde er allerede outsourcet. Krisen fører til en benhård konkurrence som fremmer dem, som kan få bundlinjen til at bugne af sorte tal – og det kan kvinderne - har det vistnok vist sig (jeg indrømmer gerne, at jeg mangler statistisk materiale som belæg for den sidste påstand).  
   En gang i fremtiden vil det vel gå op for (menig)mændene, at de af intellektuel dovenskab og med håb om seksuelle belønninger havde tildelt sig de roller, som allerede i dag synes at være de mest feterede mandeidealer: soldaten, politimanden, håndværkeren, sportsmanden og gangsteren – alle sammen med flotte sixpacks og voksbehandlede over det hele. Ingen af disse ikoniske typer synes dog prædestinerede til poster i bestyrelserne, rektorstillinger eller ministerposter. (Men der er jo altid plads til overraskelser – måske bliver Joachim B. Olsen Danmarks Schwarzenegger??). De som ikke formår at slide sig til fysiske fortrin eller blev svigtet af deres gener, får rollen som fordrukne, kolesterolspisende, overvægtige, splejsede, rygende loosere.

   Med dagens fremmelige piger ved roret af fremtidens samfund kan man jo have alskens positive forventninger: mere miljø, større social bevidsthed, færre krige, bedre uddannelser og ……..
   Så er der lige noget som driller mig: allerede nu står kvinderne for langt den største del af indkøbene – dvs. selvom mændene endnu tjener de fleste penge, så står kvinderne for de fleste indkøb – og hvad gør de så gerne? De shopper!
   Selve begrebet shopping går vel ud på, at man drager afsted uden egentlig ar vide hvad man vil have eller skal bruge, men lader sig friste af tilskyndelser (eller reklamer) – og efter en omgang powershopping eller shop amok vender man hjem med store, flotte mærkevareposer.
   Først den dag, hvor de kloge kvinder finder ud af, at de som konsumenter ofte bliver taget ved næsen af de endnu smartere, vil deres matriarkat kunne gavne for alvor – os alle sammen.  Indtil da forsætter vi med at leve for at konsumere – indtil ressourcerne er sluppet op.

Bertolt Brecht

forfatter og samfunds-

kritiker

Jean Paul Sartre

Filosof og forfatter

Max Frisch

forfatter og samfunds-

kritiker - med fruen Marianne

f. Oehlers

Hillary Clinton

USA's udenrigsminister

Ellen Johnson Sirleaf

Liberias præsident

Liza Marklund

svensk ”krimidronning”

Brecht og kvinderne

http://www.welt.de/print-welt/article235235/Brechts_Liebesleben_Erbarmen_mit_den_Frauen.html

Sartre og Simone de Beauvoir

http://www.cles.com/itineraires/article/sartre-et-beauvoir-le-pacte-de

Frisch og hans Familie

http://bazonline.ch/kultur/buecher/Warum-Max-Frisch-Frau-und-Kinder-sitzen-liess/story/28037197

 

En efterhånden gammel nyhed:

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

http://www.ae.dk/files/AE_drengene-bliver-tabere-paa-fremtidens-arbejdsmarked.pdf

og så en opdatering fra ”Gymnasieskolen” nr. 4/2012 side 28:

Interview med Manu Sareen: Drengene tabes i uddannelsessystemet

http://www.gl.org/OmGL/Gymnasieskolen/Gymnasieskolen_2012_04.pdf

En lysende stjerne

Daimler-Benz machte 2011 den größten Gewinn seiner Geschichte

http://www.zeit.de/wirtschaft/unternehmen/2012-02/daimler-rekordgewinn

En lysende stjerne
En motorhjelms længde foran
Den oprejste mand med den udstrakte arm
Hvis kadaver skulle brændes med benzin
Tiltænkt stjernekareternes færd.

Røgen var knap nok drevet bort

Da den lysende stjerne
Førte sølvglinsende cigarer  
Til genvundne højder
i et økonomisk mirakel.

På ny er fattigdom hverdag for mange

Mens deres bosser
En motorhjelms længde
Bagved den lysende stjerne
Er på vej i Riget i Midten.

Der kappes den lysende stjerne 

Om trivelige lederes gunst
Som  har lagt drømmen om lighed
Og den røde stjerne bag sig.
Oh lord…

p.s. Mercedes-Benz genoptog motorsporten efter Anden Verdenskrig  i 1951 i Argentina under Peron-regimet, da Tyskland i første omgang blev forment at deltage i internationale sportsstævner.

Ved Peron-pokalen d. 18. februar 1951 og ved Grand Prix Eva Peron d. 25. februar 1951 startede W 154 - modellen fra året 1939. Juan Peron havde været en glødende beundrer af Hitler.
http://www.foreignaffairs.com/articles/58541/kenneth-maxwell/the-real-odessa-smuggling-the-nazis-to-perons-argentina

Roadpricing2: om at skyde sig selv i foden på vej til målet

Kære Phillip,

Vi er meget for roadpricing.

Jeg håber på at trængselsafgiften både politisk og teknisk vil være en forløber for roadpricing.

Hvis du ser på debatten så vækker det meget hård debat at ændre bilvanerne fra at man beskatter brugen og ikke købet af bilen. Når vi får afgiften tror jeg på at mange vil opleve at det har virket også bliver roadpricing nemmere.

Teknologisk har jeg forstået at IT platformen for denne afgift fint kan videreføres til roadpricing senere.

Med venlig hilsen Andreas Steenberg, MF Radikale Venstre

Kære Anders Steenberg
Fint at I Radikale går ind for roadpricing.

Den ovenfor skitserede vej dertil synes at være betinget af, at I tilsyneladende er bundet op i noget aftalearrangement, hvor ting pakkes sammen politisk og ikke nødvendigvis fornuftigt.

At indføre en upopulær og geografisk set uretfærdig Trængselsafgift (læg mærke til at jeg er jyde og derfor ikke vil blive ramt af Trængselsafgiften!) som vejbereder for roadpricing virker som at skyde sig i foden under forsøget at komme i målet.

Hvis man indfører trafikintensitetsafhængig roadpricing ”med det samme” ligner det derimod ikke”københavnerbashing”.

Trængselsafgiften er til gengæld ved at forpeste stemningen omkring et trafikintensitetsafhængigt afgiftssystem.

Jeg tror, at I hos De Radikale nok har den samme fornemmelse, men er med, fordi ….

Det kan meget vel tænkes, at Betalingsringen (som I kalder Trængselsafgift for at brande den positivt) kuldsejler alligevel. Derfor skulle man ved regeringsinterne drøftelser allerede tænke på fornuftige alternativer, som man kan lancere i det øjeblik, hvor stikket bliver trukket for Betalingsringen.

Tak for svaret

Med venlig hilsen

Philipp Blau

Roadpricing kontra Betalingsring

Hvis man bare tænker lidt ud over Københavnsområdet og lidt længere frem end 2 år, kan der ikke herske tvivl om, at GPS-baseret roadpricing er vejen frem for hele Danmark – og på sigt også hele EU. Bortset fra utilfredshed i Københavnsområdet – som føler sig forfordelt, er en betalingsring yderst ufleksibel i forhold til roadpricing..
Hvis man hævder, at det teknologisk ikke kan lade sig gøre, så virker det forunderligt, at det kunne lade sig gøre i Slovakiet, hvor der nu i mere end 2 år har været roadpricing på nogle vejstrækninger – og hvor omkostninger for oprettelsen af systemet allerede er kommet ind og systemet nu genererer overskud.

Systemet der er leveret af Siemens og findes nærmere beskrevet her:

http://www.telematika.cz/tp/czstday/archiv/Schindler_Siemens.pdf

http://www.telematika.cz/tp/etoll/conributions/ID11_Schindler.pdf

Der findes også dansk ekspertise på området og jeg vil her fremhæve professor Kai Borre fra Aalborg Universitet – se mere her:

http://www.tekno.dk/pdf/traengsel_koerselsafgifter/KaiBorre.pdf

De stærkes ret - Joachim B. Olsen: Jeg er ikke ond

Indledende et uddrag fra: James Kristoffer Miles (BT-JKM), Opdateret: 16-01-2012:
Joachim B. Olsen: Jeg er ikke ond
(http://gonews.dk.msn.com/politik/joachim-b-olsen-jeg-er-ikke-ond)

Indtrykkene fra træningscenteret i Moscow, Idaho og USA i al almindelighed har brændt sig ubønhørligt fast i sjælen på dansk politiks nye meningsmager. Amerikanernes kamp for overlevelse, rigdom og frihed både som individer og som samfund. Det er det, der har inspireret Olsen så kraftigt, at han ikke tøver mange sekunder med at lade dommen falde over det danske velfærdssamfund.
”Der har i generationer i Danmark kun været én kurs: At jo mere velfærd, vi fik, des bedre.”

(…)
Blikket er fast. Han griner sjældent. Det er dyb, dyb alvor, det her.
Og når han indimellem får talt sig op i en spids, gestikulerer han hidsigt med de kraftige hænder.
”Sandheden er, at velfærd betyder mindre frihed. Det er ikke et fællesskab, som vi hele tiden får tudet ørerne fulde af. Det er det modsatte. Prøv at forklare mig, hvordan et samfund, der opkræver 68 procent i skat på arbejde fra en gruppe borgere, er frit. Og hvis du nægter at betale til det såkaldte fællesskab – hvis du vil melde dig helt ud – så kommer politiet i sidste ende og sætter dig i fængsel. I sidste ende bruger staten sit voldsmonopol mod dig. Det er sgu da det modsatte af frihed.”

Joachim B. Olsen, Danmarks svar på Ron Paul (http://en.wikipedia.org/wiki/Ron_Paul)   er kommet ud af flinkeskabet: Et stærkt forbillede for en vis del af ungdommen som kræver al ret til de stærkeste i et system i krise, hvor fordoms gyldne løfter om en paradisisk fremtid for alle er erstattet af et fremtidsscenarium med alles kamp mod alle – i stil med de australsk-amerikanske Mad Max film som gjorde den ret så højredrejede Mel Gibson til kassemagnet i de dystre 1980ere. (http://www.imdb.com/title/tt0079501/).

Verdens største problem for herrerne Paul og Olsen er åbenbart, at de stærkeste i denne verden – om det nu handler om muskler eller penge ikke er stærke nok til at sætte alle hensyn til de svagere til side.                    I omfordelingskapløbet på globalt plan (http://www.999ideas.com/redistribution-of-wealth.html) ligger Danmark lunt i svinget. (http://www.business.dk/stoerre-afstand-mellem-rig-og-fattig) Men afviklingen af socialstaten og indtægtsstigningerne for de allerigeste går alligevel alt for langsomt for ultraliberalisterne.

De har ingen ide om, hvordan verdens naturlige ressourcer skal slå til eller den trods alt endnu bestående sociale fred skal opretholdes i det uhæmmede vækst- og konkurrencesamfund de stræber efter. De tror på ”frihedens knytnæve”: Er ressourcerne begrænsede skal de stærkeste bare slå først for at få det allerstørste bid af kagen.

Så er en ny klassekamp for alvor skudt i gang. Startskuddet kommer fra højre. Som historien viser, vil ultraliberalisterne finde sammen med fascisterne i et kampfællesskab. Fascisterne tror ganske vist ikke på frihed, men helt afgjort på de stærkes "pligt" til at bruge knytnæverne. Når uroen for alvor bryder løs, og herrerne Olsen, Paul og meningsfællerne rundt om på trods af finanskraft viser sig at være ude at stand til at banke underklassen på plads, vil fascisterne stå parate.

Falling apart –

- The end of capitalism?
Empires and economic structures have been developing and descending throughout the history of mankind – but never the less we like to convince ourselves, that we are in charge of development since most of the elites more or less stopped to believe in supernatural powers and divinities.
  Mankind as such could even be much more in charge of its own destiny in this time and some centuries to come.
  Luckily we are not ants obeying a common instinct – but – at least partly – constructing our own perception of ourselves and our society.
  But, we as a species, appear not to be united by reason.
On that ground - we try to do the right thing – not what’s right, but just what’s right for me as an individual. Here and now.
  Within the last thirty years most westerners have accepted the idea of being almost completely independent individuals – capable to take care of ourselves - as long as we have got the financial means to do so. This virtual independence gives individuals the possibility to act without regarding traditions, family-rules, religion and even our beloved ones.
  On the other hand the nuclear family, on the basis of mutual attraction, has gained first rank as  t h e compensation for the demolition of "tribal" empathy by liberalisms construction of independence.
  Hippies and libertines of various political believes in their time denied the nuclear family as the stronghold of our emotional demands. But obviously sexuality and its emotional connotations within and around family life are today commonly regarded as the last resort of positive feelings without ratio in the phase of nest-building. As soon as the nuclear family is an established one - devotion is regarded as unusual and out of fashion. 
  The rest – that means all the other aspects of life – are ruled by the “logic” of earning and consuming in growing emotional and practical isolation.
  Changing employer/employees as a rational routine makes comradeship and friendship in working life almost impossible. Cutting down on personal, professional meetings and making them virtual also contributes to isolation in the name of cost benefit as well as using subcontractors instead of own staff. As all that might keep profits and personal earning up for some (though rather limited) time, it seems the only route to follow. Obviously it’s absurd to point out China, India or Brazil as examples to follow, when you regard living conditions for the poor in those countries – nevertheless many of our leaders do so, to explain the necessity of “stealing” from the poor and giving to the billionaires as an attempt to keep the system going.
  Besides all that agony we can see and take part in a popular motion towards collective responsibility in opposition to the established rule of capitalism.
  But without an established big scale alternative those efforts for the time being are aimless in front of of the disastrous increase of social injustice. 
  Our unorganized opposition has yet no alternative to offer. Not to pay taxes as to punish the system may very well end up with a collapse of Greece – but where to go from that point?

The end of growth

Whatever we might try as a species –  the resources of our earth are limited – but our greed is not (yet).
  We can still make a lot of sensible and encouraging efforts to save mankind as such for some millenniums to come by redistributing wealth and reorganizing our way of life.
But to believe in a system, where ecologic stability and zero-growth mean crisis - instead solution - is sick:
A collective deadly mental disease.  (PB 08-12-2011)

Die Körperfeindlichkeit des Begehrens

Redigierter Auszug (PB) aus Holger A. Pausch: Beobachtungen zur Genealogie der Körperfeindlichkeit als Erbmangel und Notwendigkeit im kulturellen Gedächtnis der Aufklärung.

 Die Auffassung des Körpers als Schlachtfeld, auf dem rücksichtslos ein komplexes Kräftespiel politischer, ästhetischer und moralischer Ideologien, medizinischer Hoffnungen, erotischer Wunschvorstellungen und vor allem des Konsums mit seinen Fiktionen des Begehrens und Genießens plakativ ausgetragen wird, spielt in der gegenwärtigen Kultur eine zentrale Rolle. In diesem Kontext wird der Körper als Medium kultureller Inskriptionen durch performative Vorgänge erfasst, die zwar gesellschaftliche Kohärenz erzeugen, doch dabei auch versuchen, das Zufällige, Konstruierte, Herbeigeholte der jeweils produzierten Gestaltung des Körpers zu verdecken, um den Eindruck eines universalen, natürlichen Ursprungs zu vermitteln.

  Grundsätzlich bezeichnet das angesprochene Phänomen die geistige, emotionale oder auch unbewusste Feindlichkeit gegenüber der Zeichenqualität des eigenen Körpers, eine Feindlichkeit, die immer dann ausgelöst werden kann, wenn das dem Blick der Öffentlichkeit ausgelieferte eigene Körperbild, der so genannte "öffentliche" Körper, mit den makellosen Gestalten und ihren reinen identitätsbegründeten Handlungsformen in den Medien verglichen und als mangelhaft oder unzureichend empfunden wird, also mit dem Maßstab attraktiver Körperutopien und perfekter Zielbilder, die in der medial-fiktiven Industrie als erstrebenswert, erreichbar und vorteilhaft vorgezaubert werden. Körperfeindlichkeit bezeichnet demnach eine gegen den eigenen Körper gerichtete, durch Unzufriedenheit, Unlust, Widerwillen oder Missfallen motivierte und nicht selten mit katastrophalen Konsequenzen verbundene Abneigung, und zwar als Reaktion auf ideale und daher nicht erreichbare Standards und Normen, die in den Bereichen der Gesellschaft, verglichen und als mangelhaft oder unzureichend empfunden wird, also mit dem Maßstab attraktiver Körperutopien und perfekter Zielbilder, die in der medial-fiktiven Industrie als erstrebenswert, erreichbar und vorteilhaft vorgezaubert werden.

  Dabei geht es um den kuriosen Versuch, den eigenen Körper, der im Vergleich mit ästhetischen Normen und mustergültigen Dimensionen des makellosen Körpers in der Werbung, im Konsum, in den Bildsphären der Unterhaltungsindustrie und der phantasierten Erotik als minderwertig eingestuft wird, gegen den allgemein begehrten umzutauschen.

  Infolgedessen steht, vereinfacht gesehen, im Zentrum der Körperfeindlichkeit das Motiv des Begehrens.