2 (eller 3?) bare bryster i Damaskus

- om at hælde dømmekraften ud med Bashar al-Assad –

Assad-regimets dage er talte / … bomber sin egen befolkning /….bakker op om oprørerne / osv. osv…

Det er ikke svært at være oprørt over, at den syriske diktator mishandler store dele af sin egen befolkning ved hjælp af militæret og nogle trofaste militser. Oven i købet får han våben af Iran og russerne, hvilket gør det jo endnu mere oplagt at håbe og satse på Assads snarlige fald.

Ganske vist er vi/vesten ikke helt så begejstrede som vi var i sin tid, da Rambo

http://www.youtube.com/watch?v=23PIznO3A1Y

side om side med Mujahedin nedkæmpede de fæle russere og Najibullah-regimet i Afghanistan .
http://en.wikipedia.org/wiki/Mohammad_Najibullah
 Siden opstod Taleban iblandt unge Mujahedin - med bred militær støtte fra Pakistan! . 

http://www.globalis.dk/Konflikter/Afghanistan

Og dog – enhver antydning af, at nogle af de folkelige oprør i mellemøsten ikke fører til ”folkeslagenes befrielse” men fra verdslig diktatur til religiøs diktatur eller anarki, kommer straks under mistanke om, at være styret af enten gammelstalinistiske tilbøjeligheder eller Putins propagandakanaler.

Jeg vil dog gerne gøre mig til ”nyttig idiot”, ved at henlede eventuelle læseres øjne på vedlagte billede.

Det stammer fra dagens (19-03-2013) Politiken og viser frk. Waaid Sheik, som på kunstakademiet i Damaskus netop nu arbejder på sin afsluttende opgave inden eksamen. Bag hende står 2 staffelier, og jeg går derfor ud fra, at det er de arbejder hun laver til sin eksamen. Waaid Sheik bærer et tækkeligt hovedtørklæde – MEN på begge hendes billeder ser vi nøgne piger, hvor man uden stor fantasi kan se nøgne bryster. Med lidt god vilje er da endda et ekstra bryst på billedet som står bag arbejdsbordet.

Og hvad så?? Er det da vigtigt? Det er det da for Waaid Sheik!

Hvad tror vi, frk. Waaid Sheik skal gøre af sine eksamensbilleder, når/hvis den folkelige revolution har sejret? – og hvad sker der med hende selv?? – og andre unge og/eller progressive mennesker som ikke vil underlægge sig Rambos gamle kampfæller???

Jeg spørger bare

I dreamed I saw Anders Samuelsen last night

I dreamed I saw Anders Samuelsen last night
not live
but beamed to me

På et hospital – ligger jeg – eller nærmest sidder - i min hospitalsseng. Ikke alene, men jeg registrerer ikke rigtigt de andre patienter i deres senge som ligger i halvmørke mens der er lyst omkring mig. Så får jeg en hel dynge reklamer ordløst leveret ovenpå den dyne der ligger hen over skødet og benene. Bare det sædvanlige, i glittet papir, kulørt, størrelsen og tykkelsen varierer.
Da jeg manøvrerer rundt med den lille dynge glider der en dims ud: hvid og i størrelse og facon som en iphone. MEN i stedet for displayet sidder der én rød, rund knap i midten, lidt forskudt mod højre, på den hvide glasoverflade.
Selvfølgelig trykker jeg på knappen, overvejer ikke et sekund, hvad der kunne eller skulle ske ved det. Jeg skulle nok have tænkt mig bedre om:

PLING – der sidder en herre på en stol ved siden af sengen, i gråt jakkesæt, hvid skjorte og med slips på:

 

Den herre kender jeg da, han er lidt blegere end på billedet, huden er mere grå og han ser en smule ældre ud – men der er ingen tvivl – det er Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.
Helt jovialt og venskabeligt hilser han på mig som en gammel bekendt. Han har mødt mig før, åbenbart dengang jeg endnu var i arbejde og tiderne bedre. Jeg fortæller ham så, at jeg er kommet på pension og hr. Samuelsen spørger mig venligt, hvad jeg så får tiden til at gå med.

Det er lige det stikord jeg mangler. Nærmest begejstret fortæller jeg, at jeg bruger en del krudt på at brokke mig over ikke alene Liberal Alliance men hele den mere eller mindre liberalistiske krisepolitik som praktiseres af stort set alle europæiske og de øvrige ”vestlige” regeringer. Hovedrystende må hr. Samuelsen høre på, at jeg ikke tror en skid på, at hele verden kan trække sig op af det morads vi er havnet i, ved samtidigt at øge konkurrenceevnen og den sociale ulighed hos alle deltagere på verdensmarkedet. Og bare alt det lort der bliver produceret i forsøget? Hvem skal forbruge det – og hvad med de i forvejen begrænsede ressourcer som bliver brændt af i denne planlagt planløse fejlstart??

Jeg aner ikke, om hr. Samuelsen havde blomster med til mig, men jeg husker i hvert fald ikke, at have set nogen i min drøm.

Gad vide, om manden aner, hvem Joe Hill var, men det gjorde vel heller ingen forskel for ham – men det gør for mig:

http://www.youtube.com/watch?v=n8Kxq9uFDes

Den Ungarske Syge

Det frie marked og den politiske afmagt.

Europa tumbler på afgrunden af en økonomisk nedsmeltning, som nogen ser som uundgåelig – det er jo bare markedet som vil afgøre, om man kan/vil tro på regeringernes os organisationernes bestræbelser for at redde stumperne efter nullernes forbrugs- og kursfest.

Dette efterlader de politiske, demokratiske systemer som utroværdige, asociale forvaltere af de økonomiske magthaveres interesser. Og hvordan reagerer ”borgerne”?

I en genspejling af en blanding af de konkrete økonomiske forhold blandet med de historiske forhold i de enkelte stater vender de sig i stadig større grad væk fra tolerance og åbenhed og hen imod mere eller mindre fascistoide partier og lederskikkelser, som intet har i sinde med demokratiet ud over at bruge valgene som legitimt springbræt til magten – for derefter at etablere racistisk prægede autoritære styreformer, som man har op- og gennemlevet i stor udstrækning for bare 70 år siden.

Men hvem gider at tænke på det? Det gør udenrigskorrespondenterne når de lige rapporterer om Viktor Orban (premierministeren i Ungarn) som med totredjedels flertal i ryggen vil ændre den ungarske forfatning i racistisk og antidemokratisk retning – men hvad rager det os? Rager det os når lignende forhold kan (gen)opstå i Grækenland, Italien, Østrig, Spanien?? …

I SPANIEN forsøgte man fra 1936 til 1939 desperat at stoppe fascismens fremmarch ved hjælp af et sammenrend af anarkister, stalinister, trotskister og venstreliberale, som blandt andet i de Internationale Brigader tog kampen op – og tabte stort mod falangisternes teknologiske overmagt og de store endnu eksisterende borgerlige demokratiers uformåen at se udviklingen i øjnene – er vi ved at være der igen??

http://www.information.dk/293602

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanien_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

http://www.metroxpress.dk/nyheder/strigere-nazisterne-ville-blive-valgt-i-dag/KObmcj!ZIJfsUrYc9NQ/

Tschüs Oma und Opa

die alten Helden der Arbeit und die alten Schurken des dolce far niente


Als 62-jähriger Rentner zu sein ist (ungeachtet der Ursache) eine Art Luxus, für den kein Platz mehr ist, in einer Gesellschaft, wo Staranwälte und Vorstandmitglieder weit über 70 von sich reden machen.
Der sentimentale und scheinbar verdummende Zustand des Rentnerdaseins, das Großeltern zu erfolgreichen ReservekindergärtnerInnen machte, die bei den Enkeln sehr beliebt waren, ist völlig”out”.
Statt im Tiergarten und im Schrebergarten rumzurennen sollten sie lieber zum Bruttosozialprodukt beitragen.

Aktiv im Berufsleben zu stehen, bewahrt unsere Spannkraft, die sehr von Nöten ist, um sich im Kampf um den Job zu behaupten – 
am Arbeitsplatz und im Verhältnis zu den Arbeitslosen die draußen lauern.
Rücksichtnahme auf eigene Gebrechen - oder die Anderer - ist im Berufsleben nicht angesagt; es sei denn, man ist selber eine professionelle Therapeutin.
Die fitten Senioren in Laufschuhen, voll Freude und Stolz auf dem Karrierepfad 65+, sind Vorzeigefälle eines politischen Milieus, das nach sozialen Einsparungen hungert.

Davon zu reden/schreiben, dass die Arbeitsplätze der fitten Senioren in schlechten Zeiten mit Vorteil an etwas Jüngere gehen könnten, so dass am andren Ende der Karriereleiter fertig ausgebildete junge Leute nachrücken könnten, die heute arbeitslos sind, erscheint vielen unpassend – weshalb ich dies an dieser Stelle gerne tue.


http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/neue-altersstudie-arbeitnehmer-gehen-spaeter-in-rente-a-716277.html


http://oe1.orf.at/artikel/297493

Farvel bessefar

 

arbejdets gamle helte og lediggangens gamle skurke

At være på pension som 62-årig er vel (uanset årsag) en privilegeret luksus, som der slet ikke er råd til i en situation, hvor hårdtarbejdende højesteretssagførere og bestyrelsesmedlemmer hænger på med neglene langt oppe i halvfjerdserne. Den sentimentale, tilsyneladende evnesvækkede tilstand af lediggang, som gjorde bedsteforældre til velegnede reservepædagoger med stort tække hos poderne er så ”out” som noget kan være.

I stedet for at rende rundt i zoologisk have eller kolonihaven skulle de nemlig helst bidrage til bruttonationalproduktet. At være erhvervsaktiv holder mennesket i den tilstand af spændstighed som skal til for at klare sig i kampen om arbejdet – og mod dem udenfor i arbejdsløshedskøen.

Hensyn til egne og andres fysiske og mentale skavanker er ikke velanbragt i arbejdslivet – med mindre man er professionel terapeut. De seje gamle med gang i kondiskoene og post65-karrieren er dejlige at vise frem i et nedskæringslystent politisk miljø – og de har det sandsynligvis godt med sig selv.

At tale/skrive om, at deres plads i dårlige tider med fordel kunne udfyldes af andre og yngre så der i den anden ende af karrierekøen kunne rykke unge, færdiguddannede ind på arbejdsmarkedet - som nu står udenfor - er i hvert fald IKKE GOD TONE – og derfor gør jeg det meget gerne her.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/02/090531.htm

http://politiken.dk/politik/ECE1156514/topoekonomer-efterloennen-burde-afskaffes-hurtigere/

SPIN FOR EN MILLIARD

Nu får Danmark så tilsyneladende den rabat i EU som udgør 0,00093 % ( dvs. under 1 promille) af det offentliges udgifter i 2012. SEJREN ER HJEMME!!

Statsministeren Helle Thorning Schmidt havde efter en lang række udspil af oftest asocial karakter - med den undskyldning at verdens tilstand (og de Radikale) ikke tillod andet, længe haft brug for at vise styrke:

”Vi vil ikke betale så meget til de (andre) rige i EU – vi vil har én milliard i rabat – vi er hverken til at hugge eller stikke i – forstået!!?”

Og pressen/radio/tv var helt med på den, som om håndboldherrernes finalenederlag skulle rettes op på i Bruxelles. Nu får Danmark så tilsyneladende den rabat i EU som udgør 0,001439 % af statens udgifter i 2012. SIKKE EN SEJR!!

(Per 28/03/2012 var Danmarks samlede offentlige udgifter i 2012 budgetteret til 1.077 mia. kr.

[Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011-2012 Offentlige finanser NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 166 • 28. marts 2012])

“our crisis” keeps the richest in the fast lane

 

http://www.guardian.co.uk/business/2013/jan/18/detroit-auto-show-luxury-sales

and

http://www.europeanbusinessreview.com/?p=2408

It is definitely a trend in this time of crisis, to combine shameless overconsumption with a shameless exploitation of labourers on national and global level. "Science" i.e. the bourgeois economists unsurprisingly supports this.

http://www.forbes.com/sites/modeledbehavior/2012/08/01/why-conservatives-should-oppose-the-minimum-wage/

Remarkably, however, is the insouciance with respect to the maintenance of social peace that accompanies this class struggle from above.
It seems like the upper-class dreams of establishing "colonial” conditions in capitalisms heartland (Europe and USA). This is propagated as a consequence of "globalization" and the free markets inevitable law.

To assume, that hungry Europeans or Americans will exhibit the same helplessness and lethargy as the poorest in the Indian caste society, must be considered naivety bordering on idiocy. Who imagines that our state rulers ore private enterprises could recruit a sufficient number of suppressed individuals to paramilitary forces to keep the rest of the plebeians in place?

And even if this were to succeed for a while - how would the quality of life be for the upper class - behind barbed wire and hidden in armoured vehicles?

Permanent emigration to Dubai or similar resorts is probably not attractive for a spoiled upper class who is accustomed to bask in peace in Nice or Coronado Beach and shop in London or Milan.

Beside this social mayhem unfolds an ecological one, where the chance to "use the crisis" for a socially balanced reduction of consumption is wasted in favour of a redistribution of funds to the very class which - overall - behaves most stupid in relation to the environmental challenges we humans are facing.