søndag den 12. december 2021

DEN NYE GAMLE HOEJRE I SPIDSEN AF DEN MAALLOESE UTILFREDSHED

 


DEN NYE GAMLE HØJRE I SPIDSEN AF DEN MÅLLØSE UTILFREDSHED

Fra evangelister1 til hooligans: hvem demonstrerer egentlig?
Politisk utilfredse,
såkaldte ”Querdenker”, esoterikere, vaccinemodstandere: Protesten mod de skærpede coronaforanstaltninger tiltrækker meget forskellige grupper. Professor i politologi Marc Hooghe fra det katolske universitet i Leuven sammenligner demonstrationerne i Belgien i en udsendelse på ZDF (Zweites Deutsches Fernsehen) med bevægelsen "de gule veste" i Frankrig og ser dem som en "kombination af meget forskellige sociale grupper med hver deres motivation".
Det ligner forholdene i Tyskland (og Østrig og
Italien og….PB): "Det, der forener dem, er frustration - ikke kun over Corona-politikken, men også over demokratiet, over de politiske institutioner. I de antroposofiske miljøer spiller den anti-moderne holdning også en rolle," forklarer sociologen Johannes Kiess fra Universitet Siegen i en samtale med DW2. "Det, vi har set overalt, er, at aktører fra højrefløjen tager teten, hjælper med at organisere eller mobilisere." Og det har ikke ændret sig gennem månederne. ”Fortællingen: 'Højrefløjen kaprer bevægelsen' er noget sludder; den var der fra begyndelsen. Og det var fra starten ikke et problem for nogen (af de andre deltagere i demonstrationerne, PB)," siger Kiess.


Også ved protesterne i Wien deltog medlemmer af de højreekstremistiske 'Identitære' omkring Martin Sellner, rapporterer ORF. Det højreorienterede parti FPÖ annoncerer demonstrationerne på sin hjemmeside med en såkaldt "demo-kalender", som efter eget udsagn bliver "løbende opdateret". Yderligere støtte kommer også fra det ærkekonservative katolske hjørne. En af deres fortalere er aktivisten Alexander Tschugguel, som ellers kritiserer klimabeskyttelse og ægteskab for alle (ægteskab for personer af samme køn. PB) og gør sig bemærket som "livsbeskytter" (abortmodstander, PB).
"Det afhænger altid af konteksten og den politiske kultur i landet," siger Kiess. I Holland protesterede for eksempel medlemmer af det evangelistiske spektrum sammen med hooligans. "Det findes ikke i denne form i andre lande."
Og der er også store forskelle inden for et land: Ifølge en undersøgelse foretaget af universitetet i Basel på vegne af Heinrich Böll Foundation (som står De Grønne nær), var rødderne til protesterne i slutningen af ​​november 2021 i Sydvesttyskland Querdenker-bevægelsen fra det venstreorienterede alternative miljø, mens der i Østtyskland er en væsentligt højere andel af ​​AfD-vælgere.
(Quellen des „Querdenkertums“. Eine politische Soziologie der Corona-Proteste in Baden-Württemberg | Heinrich Böll Stiftung Baden-Württemberg (boell-bw.de)


Hvad vil demonstranterne egentlig?
"I bund og grund handler det altid om meget, meget mere end Corona," siger Kiess. I Frankrig for eksempel var demonstrationerne kun overfladisk forbundet med coronaforanstaltningerne. "Men det handlede altid om Macron og hans form for politik." Også i Holland var protesten baseret på kritik af socialpolitikken. "Du skal ikke undervurdere, hvor megen sprængkraft det her tilbyder, og hvor let det kan antændes - for eksempel af Corona".

I Sachsen er hovedsagen et distanceret forhold til demokrati og utilfredshed med politik som sådan. "Der er ingen tillid til politik."

Axel Salheiser, medforfatter af Thüringen Monitor, en årlig befolkningsundersøgelse, taler i et DW-interview om "mobiliseringsårsager". "Højreekstremister har benyttet denne lejlighed til at sprede deres anti-system-fortællinger," forklarer han om protesterne i Østtyskland.

Bliver demonstrationerne stedse mere ekstreme?
"Det er ved at spidse til - men det har stået på i flere måneder," siger Kiess. Den tyske indenrigsministerkonference antager også, at protesterne bliver mere og mere radikale. Ifølge efterretningerne fra Kontoret for Beskyttelse af Forfatningen kan det antages, at "tvangsvaccinationer vil forstærke Querdenkernes aggressive holdning," sagde formanden for Indenrigsministerkonferencen, Thomas Strobl.
Sociologen Johannes Kiess går derfor ud fra, at det kan blive "endnu voldsommere" i løbet af de næste par uger. "Man burde have grebet stærkere og tidligere ind over for illegale demonstrationer, for eksempel ved at fordele bøder mere konsekvent og bryde folkemængderne op. Det fik lov til at fortsætte i lang tid, især i Tyskland."
Men selvom pandemien er forbi på et tidspunkt, vil protesterne fortsætte, mener Salheiser. ”De centrale aktører, der driver radikaliseringen, er interesserede i at lede efter et andet mobiliseringsemne.” For eksempel imod klimapolitikken. Og det bliver ifølge Salheiser allerede forberedt.
Kilde: https://www.dw.com/de/was-hinter-den-corona-protesten-in-europa-steckt/a-60056159

1https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-evangelist

2 ”DW” er en statslig tysk medieorganisation. Den udsender nyheder og information på kortbølge- og satellitradio på 29 sprog, fjernsyn på tre sprog og publicerer nyheder på internettet på 30 sprog. Den svarer til BBC World Service, Voice of America og Radio France Internationale.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar